Første gang jeg blev præsenteret for With Less Effort var i London i 2007, af en af mine coachingundervisere, Jan Elfline. Hun ønskede at forklare om Alexander technique metoden og syntes at With Less Effort beskrev teorien godt. Hun bragte With Less Effort på banen, som et eksempel på, at mange coaches og terapeuter m.m. tit kommer til at ville for meget med klienten og det bliver coachens, eller terapeutens projekt, hellere end klientens ønske. I værste fald overgreb på klienten. Det var dette, som var på dagens program. I mine notater fra dagen har jeg skrevet. Coaching With Less Effort. Hendes beskrivelse af Alexander technique metoden skabte nysgerrighed hos mig for at lære mere om teorien og jeg opsøgte Antony Kingsley, som dengang var kendt for at have undervist bla., Sting og Paul McCartney i Alexander technique metoden og jeg fik undervisning hos Antony i Alexander technique metoden. With Less Effort er nu ikke nogen metode, eller teori, som sådan, men kun en forklaringsmodel om hvordan vi kan nå langt With Less Effort.
Lars J. Sørensen beskriver det så smukt i bogen Skam – medfødt og tillært, og refererer til det psykologiske begreb Affektiv afstemning, som middel til at møde klienten med skam. Affektiv afstemning er efter Bjørg Røed Hansens definition – følelseskommunikation, formidler empati på en kropslig måde via afstemt rytme, intensitet og varighed i udtrykket. Hvordan det skal forstås, eller praktiseres, er der måske flere indgangsvinkler til. Min forståelse er, at her skabes der en platform, eller omstændigheder til, at to eller flere nervesystemer, mødes i ro-hvile tilstand, eller det parasympatiske nervesystem, hellere end i kamp-flugt tilstand, eller det sympatiske nervesystem. Og måske hormonet Oxytocin, som er ro-hvile hormonet, har mulighed for at udvikles, hellere end stresshormonet adrenalin. Sådan kan vi møde mennesket og den udfordring, som vedkommende kommer med, med ro-hvile tilstand, hellere end i en kamp-flugt, eller stress tilstand.
10 år efter at jeg blev præsenteret for With Less Effort, eller i 2017, blev jeg Bachelor i Psykomotorik og Psykomotorik hvad er det? Min bedste definition er With Less Effort, eller måske langt mere væren end gøren. Men husk, det er min udlægning og min forforståelse og ikke uddannelsen som sådan. Et standard udtryk, både i hjemmet, på arbejdspladser og hos hin enkelte er, hvordan kan jeg/vi blive bedre til, at ….. Genkender du dette? At vi skal være bedre til.. Bedre til hvad, at være tilstede med det vi gør, eller bedre til at finde ro-hvile tilstanden? Nu jeg har noterne fra London fra 2007 ved hånden kan jeg også læse, at en medstuderende har fanget mig i at sige, ”Work hard to Relax”. Og dette har været typisk mig, No Pain No Gain. Jeg har overtænkt alting. Tankemylder eller grublet om alt. Er det kun mig, eller det kender du måske også til? Jeg har også mødt mennesker der har sagt, at nu vil jeg meditere rigtigt meget og …… en slags anstrenge mig for at meditere… Giver det mening? Heldigvis for mig, opdagede jeg en dag, mens jeg maler, at jeg havde formået at skabt en platform, eller omstændigheder for at denne tilstand som Eugen Herrigel, beskriver så godt i ”Bueskydning og Zen” kunne praktiseres –
”Alt dette: bue, pil, mål og jeg’ et slynger sig sådan ind i hinanden, at jeg ikke mere kan adskille dem. Selv trangen til at adskille dem er forsvundet. For lige så snart jeg tager buen i hænderne og skyder, er alt så klart og entydigt og så let og enkelt.” og det er det jeg kalder With Less Effort. Det har været en lang rejse for mig, som jeg kalder Ryoko, som på japansk betyder en rejse for at kunne være i en tilstand hvor lærred, maling, pensel, jeg´ et og miljø smelter sammen og er ét og værket bliver et værk uden skaber. With Less Effort. Mvh Ellindur
