With Less Effort

Første gang jeg blev præsenteret for With Less Effort var i London i 2007, af en af mine coachingundervisere, Jan Elfline. Hun ønskede at forklare om Alexander technique metoden og syntes at With Less Effort beskrev teorien godt. Hun bragte With Less Effort på banen, som et eksempel på, at mange coaches og terapeuter m.m. tit kommer til at ville for meget med klienten og det bliver coachens, eller terapeutens projekt, hellere end klientens ønske. I værste fald overgreb på klienten. Det var dette, som var på dagens program. I mine notater fra dagen har jeg skrevet. Coaching With Less Effort. Hendes beskrivelse af Alexander technique metoden skabte nysgerrighed hos mig for at lære mere om teorien og jeg opsøgte Antony Kingsley, som dengang var kendt for at have undervist bla., Sting og Paul McCartney i Alexander technique metoden og jeg fik undervisning hos Antony i Alexander technique metoden. With Less Effort er nu ikke nogen metode, eller teori, som sådan, men kun en forklaringsmodel om hvordan vi kan nå langt With Less Effort.

Lars J. Sørensen beskriver det så smukt i bogen Skam – medfødt og tillært, og refererer til det psykologiske begreb Affektiv afstemning, som middel til at møde klienten med skam. Affektiv afstemning er efter Bjørg Røed Hansens definition – følelseskommunikation, formidler empati på en kropslig måde via afstemt rytme, intensitet og varighed i udtrykket. Hvordan det skal forstås, eller praktiseres, er der måske flere indgangsvinkler til. Min forståelse er, at her skabes der en platform, eller omstændigheder til, at to eller flere nervesystemer, mødes i ro-hvile tilstand, eller det parasympatiske nervesystem, hellere end i kamp-flugt tilstand, eller det sympatiske nervesystem. Og måske hormonet Oxytocin, som er ro-hvile hormonet, har mulighed for at udvikles, hellere end stresshormonet adrenalin. Sådan kan vi møde mennesket og den udfordring, som vedkommende kommer med, med ro-hvile tilstand, hellere end i en kamp-flugt, eller stress tilstand.

10 år efter at jeg blev præsenteret for With Less Effort, eller i 2017, blev jeg Bachelor i Psykomotorik og Psykomotorik hvad er det? Min bedste definition er With Less Effort, eller måske langt mere væren end gøren. Men husk, det er min udlægning og min forforståelse og ikke uddannelsen som sådan. Et standard udtryk, både i hjemmet, på arbejdspladser og hos hin enkelte er, hvordan kan jeg/vi blive bedre til, at ….. Genkender du dette? At vi skal være bedre til.. Bedre til hvad, at være tilstede med det vi gør, eller bedre til at finde ro-hvile tilstanden? Nu jeg har noterne fra London fra 2007 ved hånden kan jeg også læse, at en medstuderende har fanget mig i at sige, ”Work hard to Relax”. Og dette har været typisk mig, No Pain No Gain. Jeg har overtænkt alting. Tankemylder eller grublet om alt. Er det kun mig, eller det kender du måske også til? Jeg har også mødt mennesker der har sagt, at nu vil jeg meditere rigtigt meget og …… en slags anstrenge mig for at meditere… Giver det mening? Heldigvis for mig, opdagede jeg en dag, mens jeg maler, at jeg havde formået at skabt en platform, eller omstændigheder for at denne tilstand som Eugen Herrigel, beskriver så godt i ”Bueskydning og Zen” kunne praktiseres –
”Alt dette: bue, pil, mål og jeg’ et slynger sig sådan ind i hinanden, at jeg ikke mere kan adskille dem. Selv trangen til at adskille dem er forsvundet. For lige så snart jeg tager buen i hænderne og skyder, er alt så klart og entydigt og så let og enkelt.”  og det er det jeg kalder With Less Effort. Det har været en lang rejse for mig, som jeg kalder Ryoko, som på japansk betyder en rejse for at kunne være i en tilstand hvor lærred, maling, pensel, jeg´ et og miljø smelter sammen og er ét og værket bliver et værk uden skaber. With Less Effort. Mvh Ellindur

Det er ikke længere forskel på iagttageren og det iagttagede, oplevelsen og den oplevende er ét.
Richard Riso & Russ Hudson
Enneagrammets Visdom
Alt dette: bue, pil, mål og jeg’ et slynger sig sådan ind i hinanden, at jeg ikke mere kan adskille dem. Selv trangen til at adskille dem er forsvundet. For lige så snart jeg tager buen i hænderne og skyder, er alt så klart og entydigt og så let og enkelt.”
Eugen Herrigel
Bueskydning og Zen

Carpe Diem – grib dagen, eller måske øjeblikket!

Carpe Diem

”Udtrykket “Carpe diem” stammer fra den romerske digter Horats og betyder: “Grib dagen” eller: Lev livet i dag uden at tænke over morgendagens bekymringer. Udtrykket hedder i hele sin længde: Carpe diem quam minimum credula postero: Grib nuet – og hav minimal tillid til fremtiden.” Siger Wikipedia.

”Man skal ikke planlægge de vigtige ting i livet, men i stedet være til stede, når de sker”, siger Peter Thielst, og refererer til Kierkegaard.

Men hvad har det så med disse billeder at gøre? Jo, som jeg skrev på Facebook siden den 13. juli ” Carpe diem! Grib dagen, da vi ikke ved hvordan malerierne ser ud da malingen er tørret og solen er gået ned” og det interessante med malerierne er, at de kan ændre sig en del, da malingen er tørret og olien i malingen er tørret ud og det kommer andet lys på maleriet. Maleriet ændrer sig alt efter om det står, ligger, hænger på en væg med skyggeside, eller sollys og om aftenen med en elpære, vil det igen være noget helt andet. Det er også to forskellige oplevelser, at se billedet her på skærmen og det virkelige maleri. Også om de hænger i mit studio, Helligåndshuset eller inde i Kirken eller et helt andet sted. Giv dig selv muligheden for at opleve dette!

Giv dig selv lov til at ”være” sammen med maleriet, eller billedet, og kommer der tanker om hvad du skal senere i dag, eller i morgen, eller om dette måske er spild af tid, så lad den tanke ligge. Sig ”pyt”, ”ikke nu”. Mens du ser på billedet oplever du også alt omkring dig, du behøver jo ikke at udelukke noget, da vi tit misforstår lidt koncentration, som om at vi aktivt skal udelukke alt andet og bruge energi på det. En lyd, en tanke, en lugt, eller hvad det måtte være, det kan være der, det forstyrrer ikke, det er en del af miljøet og det behøver du ikke at ændre på nu, mens du giver dig selv lov til at ”være” med billedet. Kommer der tanker som, jeg kan ikke lide den grønne farve, eller hvorfor skal det være så meget hvid baggrund, lad den tanke ligge lidt. ”Vær” sammen med billedet og giv billedet lov til at tale til dig og du giv dig selv lov til at lytte og ”være”. Også om der kommer tanker om at ”dette er …” Måske er dette kun et maleri, uden at være noget som helst, men alligevel er det alt, i dette øjeblik. Du, maleriet og omgivelserne er ”alt her og nu”. Jeg oplever tit, at mennesker siger, at ”jeg forstår ikke kunst”, eller, ”jeg forstår ikke hvad du vil udtrykke” e.l. Du behøver ikke at forstå noget som helst, forsøg at ”være” sammen med maleriet, eller billedet. Giv dig selv den luksus at ”være” sammen med disse billeder i nogle minutter og giv dig selv lov til at opleve, at det hele smelter sammen. Billedet, jeg´ et, miljøet du er i, pludselig kan du være sammen med det som er. Husk, at du behøver jo ikke at anstrenge dig, eller fokusere på at koncentrer dig, giv billedet lov til at tale til dig og giv slip. En With Less Effort tilstand.

Carpe Diem!

”Skal du male, må du male det som du brænder for og finde dit udtryk.”

I dag var Magnus forbi og han siger, ”skal du male, må du male det som du brænder for og finde dit udtryk. Du kan ikke tænke på om andre kan lide det du maler, eller om du kommer til at sælge det du maler.” Og Magnus har fat i kernen her, skal det være en udefrakommende, eller måske indefra kommende stemme, som skal skabe værket, eller diktere hvad der skal på lærredet, kan det blive en slidsom proces, uden naturligt flow. Men det at male, eller gøre, det som vi brænder for, og finde frem til en tilstand hvor lærred, maling, pensel, jeg´ et og miljø smelter sammen og er ét, uden indblanding fra én udefrakommende, eller måske indefra kommende, stemme – kan være en udfordring, såfremt vi stræber efter denne tilstand, men heldigvis findes der værktøjer, således at vi kan skabe en platform, eller rammerne for denne tilstand, en slags selvforglemmelse. Denne selvforglemmelse kommer og går, men vi kan tillade denne selvforglemmelse. En slags “With Less Effort.”

Hej verden!

Hej med dig, her vil jeg blogge om min kreative proces og om With Less Effort metoden, som jeg kalder det. Eugen Herrigel, beskriver det så godt i ”Bueskydning og Zen”

”Alt dette: bue, pil, mål og jeg’ et slynger sig sådan ind i hinanden, at jeg ikke mere kan adskille dem. Selv trangen til at adskille dem er forsvundet. For lige så snart jeg tager buen i hænderne og skyder, er alt så klart og entydigt og så let og enkelt.”

Og jeg elsker de øjeblikke da dette sker, at lærred, maling, pensel og jeg´et slynger sig sådan ind i hinanden, at jeg ikke mere kan adskille dem og de bliver til “Værk uden skaber”

Hello world!

Welcome to WordPress. This is your first post. Edit or delete it, then start writing!