Flow

Flow er et gammelt ord, som har været brugt i mange forskellige sammenhæng. I 1988 udgav Mihaly Csikszentmihalyi (udtales på engelsk chick-sent-me-high-ee) bogen “The Flow experience and its significance for human psychology”, som op gennem 1990’erne fik en betydelig indflydelse både på mange psykologiske discipliner og fx på organisations og ledelsesteori. Mihaly Csikszentmihalyi er i dag professor ved Claremont Graduate University. Csikszentmihalyi definerer flow således:

“Flow er en mental tilstand i hvilken personen er fuldstændig opslugt i det vedkommende beskæftiger sig med. Det er karakteriseret som en fornemmelse af et energifyldt fokus, fuld involvering og succes med den igangværende aktivitet.”

Kilde: http://edu.au.dk

Dette minder lidt om det, som Eugen Herrigel, beskriver så godt i ”Bueskydning og Zen”

”Alt dette: bue, pil, mål og jeg’ et slynger sig sådan ind i hinanden, at jeg ikke mere kan adskille dem. Selv trangen til at adskille dem er forsvundet. For lige så snart jeg tager buen i hænderne og skyder, er alt så klart og entydigt og så let og enkelt.”

Andersen og Hansen har også en definition fra 2013.

Flow er en fornemmelse af, at ens færdigheder står i passende forhold til de foreliggende udfordringer i et målrettet handlingssystem, som afgiver tydelige signaler om, hvor godt man klarer sig. Koncentrationen er så intens, at der ikke er nogen opmærksomhed til overs til at tænke på noget uvedkommende eller til at bekymre sig over problemer. Bevidstheden og tidsfornemmelsen ændres (Andersen & Hanssen, 2013).

Til mine events ønsker jeg at der skal være ro/hvile og i en god atmosfære, men udtrykket i billederne skal gerne belyse det kaos der er i vores hverdag og at det også et sted i billederne er ro/hvile.

Mit ærinde er at kunne koble teorierne og det praktiske sammen. Og det er her jeg elsker at bruge mine egne oplevelser fra billedkunsten at beskrive denne proces, som vi kan kalde Flow, With Less Effort, Carpe Diem, Værk uden skaber, Nærværende, Ét med det vi gør, Være tilstede i det nuværende øjeblik, Selvforglemmelse m.m. Kært barn har mange navne og det er ikke mit ærinde at definere disse begreber, men at videregive de redskaber, som jeg har lært, for at kunne komme tilbage til denne Flow tilstand, som er beskrevet ovenfor til enkeltpersoner og virksomheder. Og det er dette mine foredrag, fyraftensmøder og workshops indeholder med overførbare øvelser.

Koblingen mellem min billedkunst og det virkelige liv.

Det er ingen tvivl om, at processen fra jeg maler mine malerier til mine udstillinger, f.eks., nu i september i Hundested hos De underlige fisk, i Helsingør hos Helsingør Kunstgalleri, eller i Hinnerup til Kunst i Favrskov, indeholder lidt af hvert; Flow, stress, frustration, irritation, glæde, sorg, angst, kedsomhed, kontrol, afslapning, ro og hvile, kamp og flugt, m.m. En strøm af tanker, følelser og kropslige reaktioner og oplevelser. Forhåbentligt er det noget af det mine billeder også udtrykker. Et kaos i baggrunden, men forhåbentligt også nogen ro & hvile, således af dem som kommer til mine events, vil opleve at livet ikke kun er i flow, men det findes værktøjer til at skabe ro & hvile i en kaotisk hverdag.

Men er dette ikke således vores dagligdag er? Lys/mørke, Ro og hvile/Kamp og flugt, glæde og sorg, flow og stress, begejstring og kedsomhed m.m.?

Erindringer fra naturoplevelser på Færøerne i kajakperspektiv.

Som nævnt ovenfor, at have to solo udstillinger og en fællesudstilling i september, er ikke kun i flow, eller i ro hvile, men også med en del stress, eller kamp/flugt. Ugen før udstillingerne på Sjælland, havde jeg besøg af en mentor, eller coach i tre timer i mit atelier. Det var min idé, da jeg ønskede at det skulle være udvikling i min maleproces. Min opfattelse af vores forløb var, at hun syntes at jeg fokuserede for meget på at være i flow og ét med det jeg foretog mig og udfordrede mig selv for lidt kunstnerisk. Jeg befandt mig hovedsageligt hvor jeg var sikker og kunne komme til at kede mig hellere end udfordre mig selv kunstnerisk. Igen, min opfattelse var, at hellere end at jeg forsætter med den stil jeg havde, skulle jeg udfordre mig selv både med kompositioner og med materialer m.m. Dette påvirkede mig selvfølgeligt og kom til udtryk både som tanker og følelser på min rejse til Sjælland. Jeg have nogle malerier, som jeg arbejdede på og havde besluttet at jeg skulle have med til udstillingen i Hinnerup. (Alle de andre var jo på Sjælland til udstillinger der). Men efter forløbet med mentoren besluttede jeg den aften jeg kom til Helsingør, at jeg skulle starte mere eller mindre forfra med mine malerier i produktion da jeg kom tilbage til Randers og tittelerede og annoncerede udstillingen ” Erindringer fra naturoplevelser på Færøerne i kajakperspektiv”, nu var ingen vej udenom, jeg skulle starte næsten forfra da jeg var tilbage i Randers og kun ti dage før udstillingen i Hinnerup. Jeg besluttede udover at ændre stilen at også indføre oliemalingen igen, efter at jeg ikke havde brugt olie i flere år. To dage før udstillingen, eller om onsdagen, som udstillingen skulle hænges op om fredagen, havde jeg fem drivvåde oliemalerier og frustrationen var enorm, for at være mild. Selv var jeg meget skeptisk og var hverken lykkelig, begejstret, eller stolt af mine nye værker. Jeg var langt mere frustreret og irriteret. Malerierne kom som aftalt med arrangørerne op at hænge i Søften Kultur og Idrætscenter, på Kvottrupvej 9 i Søften 8382 Hinnerup til Kunst i Favrskov.

Essensen i denne beskrivelse er, at jeg heldigvis havde nogle værktøjer til at håndtere de mange frustrationer, som kan give tankemylder, søvnbesvær og følelsesmæssige rutsjeture og at kunne acceptere at livet er ikke kun i flow og ro/hvile, men for at kunne være i en udviklingsproces skal en vis dosis frustration til. (Angst og stress efter “flow” skitsen)

At deltage til en udstilling, som Kunst i Favrskov, giver både erfaringer og oplevelser. Der kommer rigtigt mange mennesker for at se det store udvalg af kunst og der er 54 andre kunstnere på udstillingen. Som udstiller kan man fra egen stand følge med hvordan gæsterne regerer da de går forbi de andre kunstnere og hvordan de reagerer da de kommer ind på min stand, eller måske går forbi. Nogle med en tydelig maske, ”det er ikke noget for mig” og andre mere neutrale, men der kom også rigtigt mange gæster ind på standen og deres oplevelse og begejstring var ikke til at tage fejl af. De mange udtalelser var hellere ikke til at tage fejl af og aldrig før har jeg modtaget så mange positive bemærkninger og feedback.

Det jeg ønsker af fortælle med dette er, at det at male og udstille er ikke kun i flow, eller ro-hvile og arbejde i egen komfortzone, men kan også være en stressende og frustrerende proces i en helt ukendt og udfordrende zone og man ved aldrig hvordan det man maler bliver modtaget på udstillinger og f.eks., på Facebook og Instagram.

Giver det mening for dig? At jeg bruger mit arbejde med billedkunsten, mine udstillinger, teorier og værktøjerne til at forklare hvordan vi kan håndtere stress, eller det modsætte af stress, som er flow.

Både mine malerier og mine events indeholder forhåbentligt en passende mængde og balance mellem angst, stress på den ene side og kontrol og kedsomhed på den anden side.


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

3 svar til “Flow”

  1. SEO Affiliate Avatar

    Awesome post! Keep up the great work! 🙂

  2. www.fdsfsdf.com Avatar

    I have been surfing online more than 3 hours today,
    yet I never found any interesting article like yours.
    It’s pretty worth enough for me. Personally, if all site
    owners and bloggers made good content as you did, the net will be a lot more useful than ever before.

  3. hgf Avatar

    Why visitors still use to read news papers when in this technological
    globe all is available on web?

Translate »