”Skal du male, må du male det som du brænder for og finde dit udtryk.”

I dag var Magnus forbi og han siger, ”skal du male, må du male det som du brænder for og finde dit udtryk. Du kan ikke tænke på om andre kan lide det du maler, eller om du kommer til at sælge det du maler.” Og Magnus har fat i kernen her, skal det være en udefrakommende, eller måske indefra kommende stemme, som skal skabe værket, eller diktere hvad der skal på lærredet, kan det blive en slidsom proces, uden naturligt flow. Men det at male, eller gøre, det som vi brænder for, og finde frem til en tilstand hvor lærred, maling, pensel, jeg´ et og miljø smelter sammen og er ét, uden indblanding fra én udefrakommende, eller måske indefra kommende, stemme – kan være en udfordring, såfremt vi stræber efter denne tilstand, men heldigvis findes der værktøjer, således at vi kan skabe en platform, eller rammerne for denne tilstand, en slags selvforglemmelse. Denne selvforglemmelse kommer og går, men vi kan tillade denne selvforglemmelse. En slags “With Less Effort.”

One Reply to “”Skal du male, må du male det som du brænder for og finde dit udtryk.””

  1. Men at male det som ”du/jeg” brænder for, og finde ”mit/dit” udtryk harmonerer ikke helt med selvforglemmelse, hvor lærred, maling, pensel, jeg´ et, miljø smelter sammen og er ét, så kan det ikke være en jeg eller du der vælger et udtryk eller? Er der måske et paradoks her? Det kan vi reflektere lidt over. God refleksion! Og paradokser og refleksioner vil der komme mange af på denne blog. 🙂 Mvh Ellindur

Lukket for kommentarer.